Lær mig bedre at kende 

Min historie og min drivkraft som terapeut

Psykoterapeut Ditte Møllegaard

Lidt om mig

Om mig
Jeg er mor til 2, den ene er flyttet hjemmefra. Jeg er kæreste og bonus-mor. 

Jeg har været selvstændig som konsulent inden for regnskab siden 2014.
Før det var jeg ansat på et reklamebureau i 14 år.

Jeg har siddet som administrationschef, regnskabsansvarlig, HR og alt mulig andet som nu faldt i min retning.
Jeg har siddet i ledelsesgruppe for mindre og mellemstore virksomheder samt haft stor berøringsflade med medarbejdere på tværs af organisationer.
Jeg har oplevet en del gennem min tid, både som ansat og som selvstændig. Og jeg har mærket på egen krop, hvordan vores samfund er blevet til en præstationskultur, hvor det gælder om, at præstere og presse sig selv til det umenneskelige. 

Når livet brænder på
Jeg har været nede med stress af flere omgange, og ved hvad det vil sige, når lyset er brændt i begge ender. 

Jeg er vokset op med alkoholisme tæt på, været igennem skilsmisse, mistet familie i meget nær relation og været gennem min portion af svigt og sorg her i livet. Alt sammen noget, som har gjort mig, til den jeg er i dag. 

Det der driver mig
Alt sammen noget som jeg har båret på og stadig bærer på, for sådan er livet nu engang. Men det er også det som gør, at jeg har en del erfaring med livets udfordringer og på den måde, kan bruge det i mit terapeutiske virke. 

Jeg nyder, at have med mennesker at gøre, at kunne hjælpe andre igennem svære tider. At stå sammen i det svære og se den udvikling, der sker med hver enkelt. Det er det, som er min drivkraft som terapeut. 

Min egen vej til psykoterapi
Jeg har selv været i psykoterapiforløb af flere omgange, efter en skilsmisse, og et efterfølgende usundt forhold, følte jeg mig drænet, ulykkelig, trist og modløs.

Jeg måtte ha’ hjælp til, at finde en vej ud af det, jeg havde været i.
Og ikke mindst finde ud af, hvorfor jeg blev ved med, at træffe nogle dårlige valg i mødet med nye relationer.

Gennem arbejdet med mig selv, begyndte jeg at se, hvorfor jeg har taget de valg, jeg har gennem livet. At jeg selv kunne gøre en masse for at ændre min vej i livet og mit syn på mig selv og ikke mindst mine omgivelser.

Og det gav mig for alvor lysten til, at hjælpe andre som mig, med at ændre kurs i sit liv og tage ejerskab på sin egen eksistens og den måde vi står i os selv på.

At kunne gå en fremtid i møde, med alt hvad livet har at byde på og vide, at jeg står stærkere og mere afbalanceret gør, at jeg ved, at jeg vil komme igennem selv de sværeste udfordringer. 

FAglighed og Etik

Medlem af FaDP

FaDP+logo

Jeg er medlem af FaDP – Foreningen af Danske Psykoterapeuter, et fagligt fællesskab, der arbejder for høj kvalitet, etik og ansvarlighed i psykoterapi.

Som medlem følger jeg FaDP’s etiske retningslinjer, modtager løbende supervision og efteruddannelse.
Det er din garanti for, at terapien udføres professionelt og med respekt for dig som menneske.

FaDP godkender og fører tilsyn med psykoterapeutiske uddannelser i Danmark.
Et medlemskab er derfor et kvalitetsstempel, der viser, at terapeuten har en solid uddannelse, praktisk erfaring og arbejder med etisk funderet psykoterapi.

Kort sagt – du er i trygge, professionelle hænder.

Psykoterapi i København

“Jeg ved, hvordan det føles, når livet brænder på. Og jeg ved, at det er muligt at finde styrke og balance igen.”


— Ditte Møllegaard, Psykoterapeut

Vil du høre mere om, hvordan jeg arbejder som terapeut?